Så kom vi i gang i Hoa Hong Practical Kindergarten :)

Vi startede i børnehaven sidste onsdag. Hold da op for et, for mig, kaos at blive kastet ind i. Der er i alt 19 klasser med ca. 60 børn i hver klasse. Der er i alt 100 ansatte hvor af de 57 af dem er lærerinder. Det var kun Kathrine og jeg der skulle starte arbejde i den børnehave, så vi skulle være lærerinder sammen i 1B for de 5-6 årige. I 1B er der 62 børn, 1 hovedlærerinde og 2 lærerinder hvoraf det kun er en ud af de tre der kan snakke engelsk. Men de to andre lærerinder er simpelthen så søde og imødekommende og prøver virkelig at kommunikere med os så vi føler os velkomne. Den første dag virkede det lidt som om at de ikke rigtig gad os, men det var kun fordi de var lidt generte og lidt nervøse for at vi kom og de ikke kunne snakke engelsk med os, for efter et par dage blomstrede de helt op og vi har det godt sammen. Hvis der er noget de gerne vil have os til at hjælpe dem med så prøver de at vise os hvad det er ellers så oversætter Miss. Ha for dem. For resten så hedder hovedlærerinden Giep (udtales Ziep) og den anden lærerinde hedder Giang (Udtales Zae).

Det var godt nok overvældende med alle de børn der ventede på at vi kom. Vi fik af vide at de havde været rigtig spændte på at vi kom. Vi fik præsenteret os og resten af dagen fulgte vi bare lidt med og prøvede at holde styr på hvad der foregik.

Fra i mandags af skulle Kathrine stå for aktiviteter i en halv time som vi så skal fortsætte med resten af den tid vi skal være der. Det var lidt af en udfordring, selvom vi havde delt børnene op så vi kun havde 30 børn af gangen, for det med at høre efter når vi siger noget det har de ikke helt styr på endnu J Men så er det godt at vi har miss. Ha til at hjælpe os med at holde styr på tropperne. I dag torsdag, har vi leget ”Bjørnen sover” med dem, det var de ret så vilde med. (Også selvom vi sang den på dansk til dem) Men selve ideen med legen var de helt med på. Jeg tror det bliver rigtig spændende og lærerigt fremover.

I lørdags var vi på personale-tur sammen med de næsten 100 ansatte der er i børnehaven. Hvert år tager de rundt til 7 forskellige templer og beder. (Mange gange i hvert tempel) Vi blev så inviteret med i år og det var en super hyggelig tur J Vi fik snakket med nogle af de andre lærerinder som vi normalt ikke får snakket med i børnehaven da vi som sagt er rigtig mange ansatte. Vi mødtes om morgen ved børnehaven og kørte i to busser mod det første tempel. Det er nogle rigtig flotte templer og rigtig fedt at få lov til at få indblik i deres kultur sammen med lokale. For mit vedkommende ville det have været rigeligt med at se 3-4 templer.(Da jeg synes de ligner hinanden en del) Men det er deres kultur og religion, så lige meget hvad var det fedt at få lov til at være med. Vores hovedlærerinde var så sød ved os og havde lavet frokost til os, det var så lækkert. Det var så sjovt at opleve dem uden for børnehaven, det var lidt som at være på tur med en flok teenagere, de var helt fjollede og ELSKER at få taget billeder J Vi var selvfølgelig rigtig interessante at få taget billede sammen med både med lærerinderne men der var også nogle fremmede vietnamesere der synes det var utroligt spændende at der var sådan to danskere, så de skulle da også have taget billede med os. Der var til gengæld en mand ude ved et af templerne der ikke var så begejstrede for os. Da vi var på vej ud fra templet, begyndte han at små-råbe efter os, for han mente at når vi var hvide mennesker så skulle vi betale penge for at komme ind og se templet. Det mente lærerinderne så bestemt ikke at vi skulle fordi vi var lærerinder sammen med dem. Så de diskuterede det med manden imens vi blev hevet væk derfra af nogle af de ansatte og bussen så måtte komme og hente os længere oppe af vejen så vi ikke skulle forbi ham igen J

Det er meget rart at føle at der bliver taget hånd om os og vi ikke står alene med en som ikke kan forstå hvad vi siger og vi ikke kan forstå hvad han siger J

Nå det var alt fra nu. Jeg vender snart tilbage igen J

Starten på 6 måneder i Vietnam

Det var lidt sværere at sige farvel til familien og veninderne inde i lufthavnen end jeg først havde troet. Men samtidig glædede jeg mig også til at komme af sted, så det gik bedre da vi kom af sted med flyet og det var noget nyt og spændende jeg skulle ned til så jeg var rigtig spændt.

Vi landede i Hanoi tirsdag d. 24. januar, godt trætte efter en 17 timers lang tur fra Danmark. Vi havde hjemmefra aftalt med to piger fra København at vi skulle leje et hus sammen i Hanoi. Alt var klaret hjemmefra og de to andre tøser var allerede ankommet så vi kunne bare sætte os ind i en Taxi og blive kørt til huset uden at skulle tænke på noget som helst. Det var rigtig rart.

Vi blev vist rundt i huset, der er 4. etager højt. Nederst er der indgang, et rum hvor vi kan sidde og spise i og et køkken. På 1. og 2. sal er der 2 værelser og et badeværelse, og på 3. etage er der et værelse og en skøn altan.

Dagen efter tog vi ind til centrum af Hanoi og bare snusede rundt. Der var nytår i Hanoi så det var meget få butikker der havde åbent. Men det var spændende bare at gå rundt og få suget en masse fremmede indtryk til sig. Som de fleste der kommer til Vietnam kommer til at opleve, så blev vi snydt en smule af nogle gadesælgere. Vi kom gående på gaden og så kom der to damer farende over mod os med en pind hvor der er en kurv med frugt i hver ende. Dem lagde de så over skulderen på os og vi skulle tage billeder af det. Det kostede jo så selvfølgelig at vi så købte noget af deres frugt. Det er meget snu og ved nok godt at vi ikke havde skide meget styr på hvor meget deres penge er værd. (havde vi i hvert fald ikke styr på, på det tidspunkt) Så jeg nåede da at betale over 100 kr. for en pose frugt fordi de bare gav mig penge tilbage og skyndte sig at gå. Men ja, så har jeg også bidraget lidt ekstra til deres løn og vi lærer vel alle af vores fejl J

For jer som ikke ved det, så er trafikken i Vietnam helt sindssyg, det har tog os nogle dage og en del mod at overvinde vores stræk for at at blive kørt ned. Men efter at vi færdes mere og mere i gaderne bliver vi sejere og sejere til det.

Om søndagen blev vi hentet af en lærerinde fra den børnehave vi skal arbejde i. Sammen med hende og hendes to børn skulle vi først ud og se hvor børnehaven lå henne. Den var sindssygt stor og tvivler på at jeg nogensinde kommer til at finde rundt. Derefter skulle vi på etnologisk museum. I forbindelse med nytåret var der en masse aktiviteter ude foran museet. Der var blandt andet en masse gamle vietnamesiske lege som man kunne prøve. I én af dem gjaldt det om at forme en kæmpe klump ler til en oval, tyk pandekage lignende ting, hvor der var en rille hele vejen rundt i kanten. Så skulle man tage den op i armene og kaste den ned på jorden så den sagde et højt bang, som så skulle lyde som torden. Det syntes vores lærerinde da at vi skulle prøve så jeg blev hevet ind i midten hvor alle vietnameserne begyndt at sku og klappe af mig. PINLIGT. Kunne slet ikke finde ud af den, men det lykkedes mig da at få den til at sige et lille bang. For Kathrine lykkedes det lidt bedre da hun skulle prøve. Men der var så et tv-hold ude og filme den dag så vi skulle da også interviewes til vietnamesisk tv omkring denne lille leg og om hvordan det var at have ler på hænderne. Det var nu meget sjovt selvom jeg blev en anelse nervøs over at skulle stå og tale engelsk foran et tv-hold J

Men det var en rigtig hyggelig dag og hun var så sød hende lærerinden og det var rigtig rart lige at møde hende før vi starter på arbejde. Det er så ikke hende der skal være i den klasse hvor vi skal være fordi hun er noget sekretær for lederen nu, men hun er der i hvert fald til at tage imod når vi starter på arbejde.

Så er dagene bare fløjet af sted med at se lidt mere af Hanoi og været ude på Dong Xuan-markedet som er et kæmpe stort marked hvor man kan købe ALT ude. Fik da købt lidt ting men skal derud igen for at købe flere ting J Tror det tyder lidt på enten af smide nogle ting ud eller sende lidt ting hjem efterhånden som vi får købt mere og mere.

Nu glæder jeg mig bare til at få startet en hverdag op med arbejdet i børnehaven.p ler til en oval, tyk pandekage med en rille hele vejen rundt i kanten. Så skulle man vende den om og kaste den op i luften, hvorefter den så ramte jorden og sagde baaang (hvis man gjorde det rigtigt. Host host, Anne). Det synes de så lyder som torden, og det kan de godt lide. Da vi er meget sjove, fordi vi er hvide, skulle vi så interviewes, efter vi havde kastet ler op i luften :)

Det var alt for nu :)