fredag den 10. februar 2012

Starten på 6 måneder i Vietnam


Det var lidt sværere at sige farvel til familien og veninderne inde i lufthavnen end jeg først havde troet. Men samtidig glædede jeg mig også til at komme af sted, så det gik bedre da vi kom af sted med flyet og det var noget nyt og spændende jeg skulle ned til så jeg var rigtig spændt.
Vi landede i Hanoi tirsdag d. 24. januar, godt trætte efter en 17 timers lang tur fra Danmark. Vi havde hjemmefra aftalt med to piger fra København at vi skulle leje et hus sammen i Hanoi. Alt var klaret hjemmefra og de to andre tøser var allerede ankommet så vi kunne bare sætte os ind i en Taxi og blive kørt til huset uden at skulle tænke på noget som helst. Det var rigtig rart.
Vi blev vist rundt i huset, der er 4. etager højt. Nederst er der indgang, et rum hvor vi kan sidde og spise i og et køkken. På 1. og 2. sal er der 2 værelser og et badeværelse, og på 3. etage er der et værelse og en skøn altan.
Dagen efter tog vi ind til centrum af Hanoi og bare snusede rundt. Der var nytår i Hanoi så det var meget få butikker der havde åbent. Men det var spændende bare at gå rundt og få suget en masse fremmede indtryk til sig. Som de fleste der kommer til Vietnam kommer til at opleve, så blev vi snydt en smule af nogle gadesælgere. Vi kom gående på gaden og så kom der to damer farende over mod os med en pind hvor der er en kurv med frugt i hver ende. Dem lagde de så over skulderen på os og vi skulle tage billeder af det. Det kostede jo så selvfølgelig at vi så købte noget af deres frugt. Det er meget snu og ved nok godt at vi ikke havde skide meget styr på hvor meget deres penge er værd. (havde vi i hvert fald ikke styr på, på det tidspunkt) Så jeg nåede da at betale over 100 kr. for en pose frugt fordi de bare gav mig penge tilbage og skyndte sig at gå. Men ja, så har jeg også bidraget lidt ekstra til deres løn og vi lærer vel alle af vores fejl J

For jer som ikke ved det, så er trafikken i Vietnam helt sindssyg, det har tog os nogle dage og en del mod at overvinde vores stræk for at at blive kørt ned. Men efter at vi færdes mere og mere i gaderne bliver vi sejere og sejere til det.

Om søndagen blev vi hentet af en lærerinde fra den børnehave vi skal arbejde i. Sammen med hende og hendes to børn skulle vi først ud og se hvor børnehaven lå henne. Den var sindssygt stor og tvivler på at jeg nogensinde kommer til at finde rundt. Derefter skulle vi på etnologisk museum. I forbindelse med nytåret var der en masse aktiviteter ude foran museet. Der var blandt andet en masse gamle vietnamesiske lege som man kunne prøve. I én af dem gjaldt det om at forme en kæmpe klump ler til en oval, tyk pandekage lignende ting, hvor der var en rille hele vejen rundt i kanten. Så skulle man tage den op i armene og kaste den ned på jorden så den sagde et højt bang, som så skulle lyde som torden. Det syntes vores lærerinde da at vi skulle prøve så jeg blev hevet ind i midten hvor alle vietnameserne begyndt at sku og klappe af mig. PINLIGT. Kunne slet ikke finde ud af den, men det lykkedes mig da at få den til at sige et lille bang. For Kathrine lykkedes det lidt bedre da hun skulle prøve. Men der var så et tv-hold ude og filme den dag så vi skulle da også interviewes til vietnamesisk tv omkring denne lille leg og om hvordan det var at have ler på hænderne. Det var nu meget sjovt selvom jeg blev en anelse nervøs over at skulle stå og tale engelsk foran et tv-hold J
Men det var en rigtig hyggelig dag og hun var så sød hende lærerinden og det var rigtig rart lige at møde hende før vi starter på arbejde. Det er så ikke hende der skal være i den klasse hvor vi skal være fordi hun er noget sekretær for lederen nu, men hun er der i hvert fald til at tage imod når vi starter på arbejde.
Så er dagene bare fløjet af sted med at se lidt mere af Hanoi og været ude på Dong Xuan-markedet som er et kæmpe stort marked hvor man kan købe ALT ude. Fik da købt lidt ting men skal derud igen for at købe flere ting J Tror det tyder lidt på enten af smide nogle ting ud eller sende lidt ting hjem efterhånden som vi får købt mere og mere.
Nu glæder jeg mig bare til at få startet en hverdag op med arbejdet i børnehaven.p ler til en oval, tyk pandekage med en rille hele vejen rundt i kanten. Så skulle man vende den om og kaste den op i luften, hvorefter den så ramte jorden og sagde baaang (hvis man gjorde det rigtigt. Host host, Anne). Det synes de så lyder som torden, og det kan de godt lide. Da vi er meget sjove, fordi vi er hvide, skulle vi så interviewes, efter vi havde kastet ler op i luften :)
Det var alt for nu :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar