Vi havde taget
fri fra børnehaven om fredagen og mandagen hvor vores første plan var at tage
til Hoi An, men den plan måtte vi droppe igen da vi i den periode ikke havde
vores pas fordi vi var i gang med at få forlænget vores visum.
Vi kiggede i
vores Lonely planet-bog for at finde lidt inspiration til hvor vi så kunne tage
hen. Vi faldt over en lille by der hedder Cao Bang, i selve Cao Bang skulle der
ikke ske det vilde men der kunne arrangeres ture ud til Hang Pac Bo(Water-Wheel
Cave) og Ban Gioc Waterfall og Nguom Ngao Cave. Vandfald, vi skulle da op og se
nogle vandfald, så det var der Camilla, Kathrine og jeg endte med at tage hen.
Vores søde lærerinde Ha hjalp os med at få booket billetter til en sovebus. Cao
Bang ligger ca. 272 km nord fra Hanoi og det ville ca. tage 8 timer at komme
derop, de skal i hvert fald ikke klantres for at køre for stærkt derop J
Bussen var ganske
behagelig og sjovt at prøve at sove i rækker og i to etager med fødderne inde i
et hul hvor det næste sæde så var, de udnytter i hvert fald pladsen godt.
Vi ankom til Cao
Bang fredag morgen kl. 5, der havde vores hotel ikke åbent endnu så vi satte os
og ventede på et gadekøkken og fik lidt morgenmad der. Vi kunne komme ind på
hotellet ved 7 tiden og efter en lang snak med en vagt som overhovedet ikke
kunne engelsk fik vi endelig en nøgle til et hotelværelse og sov i et par timer
der. Da vi vågnede igen gik vi ned og snakkede med en receptionist der hjalp os
med at få booket en tur til vandfaldene om lørdagen og så ville vi på egen hånd
ud om søndagen og se Hang Pac Bo. Om fredagen slentrede vi rundt omkring i Cao
Bang, der var en rigtig flot natur og vi gik af lidt øde grusveje. Det var
endnu engang fedt at komme hen et sted hvor vi bare kunne slappe af og vi ikke
skulle tonse rundt for at nå at se alle de ting man nu engang gerne ville se når
man kommer et nyt sted hen.
Det er ikke just
restauranter der præger denne by, vi gik i lang tid før vi endelig fandt frem
til en af de to restauranter vi kunne finde i byen. Det var en buffet hvor vi
kunne gå op og vælge lidt forskelligt kød og grøntsager og ris. Kathrine og jeg
bestilte noget kødsovs som så ret lækkert ud. Da vi fik det lugtede det godt
nok lidt sjovt. Kathrine tog en bid og sagde at hun godt nok syntes det smagte
dårligt og i hvert fald ikke af oksekød. Jeg smagte det også og nej det smagte
bestemt ikke godt. Kathrine fik en mistanke om at det måske var hundekød, med
tegnsprog pegede hun på restaurantens lille kælehund og på kødet og manden
smilede og sagde ja. FØJ! Det var så hundekød. Er da ret glad for at vi ikke
syntes det smagte helt vildt godt. Nu kan vi da sige at vi har prøvet at smage
det.
Da vi kom ned i
receptionen om morgenen fortæller receptionisten os at hun skal bruge vores
pas, vi forklarer hende vores situation og hun siger at fordi vandfaldet ligger
midt i grænsen mellem Kina og Vietnam så skal vi bruge vores pas. Hun ringer
rundt men det lykkedes desværre ikke at vi kan komme derop. De skal have kopi
af pas og visum og Camilla og jeg har desværre kun kopi af vores pas. Så vi er
lidt ærgerlige, men der var desværre ikke noget at gøre ved det. Vi besluttede
at vi i stedet ville tage de ca. 60 km op til Hang Pac Bo og så tage hjem en
dag tidligere. Vi aftalte så at vi på et andet tidspunkt ville tage af sted
igen og så vandfaldene.
Hang Pac Bo er
den grotte som Ho Chi Minh tog hen til efter han var kommet tilbage til Vietnam
i januar 1941 efter han havde været væk fra landet i 30 år. Grotten er
omkredset af et virkeligt smukt område med en stor flot blå sø hvor der er fisk
og de flotte farverige sommerfugle flyver rundt omkring. Rigtig idyllisk. Og
der er bjerge omkring der bare fortsætter så langt du kan se ud i horisonten.
Det var i dette område at Ho Chi Minh også sad og skrev digte.
Vi gik rundt om
søen og satte os med fødderne i vandkanten og nød det smukke syn. Vi var
heldigvis kommet ret tidligt af sted så vi undgik de mange turister der først
ankom da vi var på vej væk derfra. Selve vejen til og fra Hang Pac Bo er også
enormt smuk.
Så det endte med
at blive en dejlig tur alligevel og vi glæder os til at komme tilbage og få set
vanfaldet J
Vi nyder vores
ophold hernede i fulde drag og vi er faldet rigtig godt til og er blevet taget
så godt imod og har fået opbygget nogle dejlige venskaber hernede.
Varme hilsner til
jer alle fra Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar