Weekend i Ninh Binh!

D. 24. – 25. februar, trængte vi til at komme lidt ud af Hanoi. Kathrine, Camilla, Signe og jeg tog til en lille by der hedder Ninh Binh, det tager ca. 2,5 time i tog at komme dertil. Vi er alle meget spændte da det er første gang vi skal køre i tog i Vietnam, vi finder endelig vores pladser efter at vi måtte vifte en væk som havde sat sig på vores pladser, vi troede alle havde plads-billetter så vi blev lidt nervøse for at der var dobbelt-booket. Men vi er på farten og personalet kommer med drikkevarer vi kan købe og mad. Vi er lidt nysgerrige på hvad man kan købe i togene i Vietnam, det er så hårdkogte æg!! Det var altså lidt sjovt at så købte de lige et par hårdkogte æg og salt og peber og så hyggede de sig med det J

Vi kommer frem til Ninh Binh og der står en mand fra vores hotel og venter på os, det var nu meget rart når vi er et helt nyt sted og det er aften og vi ikke helt aner hvor vi skal hen. Men vi går over til hotellet der ligger ikke så langt fra stationen, det er et lille familieejet hotel der er udmærket. Vi skulle jo kun være der 2 nætter så vi behøvede ikke noget vild luksus. Vi får vores værelser og får at vide at der er the nede i fællesstuen når vi er klar. Vi går ned og får kigget i nogle brochurer om forskellige ture de arrangerer. Vi ville gerne ud og se noget smuk natur omkring Ninh Binh, så vi bestiller en tur til om lørdagen hvor vi vil blive kørt rundt bag på hver vores motorbike rundt omkring Ninh Binh. Vi glæder os rigtig meget til den tur dagen efter og beslutter os for at gå i seng for vi skulle tidligt op dagen efter. Vi vågner så alle sammen mange gange i løbet af natten for vi bor jo som sagt lige ved siden af togstationen. Man skal da absolut markere nu er man på vej ind på perronen og det er ikke nok med at toget larmer helt vildt i sig selv, der skal da også tudes i hornet til den helt store guldmedalje. Tak tog, vi havde da heller ikke brug for så meget søvn den nat!!

Vi står op og spiser morgenmad, vi får øje på at der står fire mænd klar ude foran hotellet med hver deres motorbike, så er vi ellers bare klar til udflugt med motorbike-gutterne. Vi får tildelt hver vores mand og motorbike og så er det ellers bare af sted ud af byen og ud på veje med marker omkring og så bare den friske luft der suser på en. Det var en dejlig befriende fornemmelse bare at drøne derud af. Der skulle da tages billeder på de motorbikes, men hvad var nu det? Ja Annes kamera havde da så valgt lige at gå i stykker nu! ØV, det var da for irriterende når vi endelig kom ud og skulle se noget andet end Hanois travle hverdag. Hmm, det var da i det mindste godt at de andre 3 havde deres parat og kunne tage en masse billeder jeg kunne få senere hen.

Vi kører blandt andet hen til Tam Coc hvor vi to og to sætter os ned i en robåd, i Camilla og min båd er det en mand der styrer båden og en meget gammel dame der hjælper lidt til men senere på sejlturen finder vi så ud af hvad hendes funktion egentligt er.

Vi sejler af sted og runder et hjørne og så springer den flotteste natur os i øjnene. Vi sejler ned af floden med kæmpe bjerge på hver sin flodbred, rundt omkring springer bjerggeder rundt omkring. Rismarker overmander flodens breder længere nede af floden, damer og mænd vandrer rundt i vandet eller oppe på markerne og arbejder for føden. Det er helt vildt at opleve en kultur som denne når vi er vant til Hanoi som er en helt anden kultur i Vietnam. Folk bor jo helt ud til disse floder og hele dette område er deres liv. Vi sejlede forbi et hus der nærmest lå i floden hvorfra de solgte orkidéer til de forbipasserende, det er utroligt at det kan lade sig gøre. Det var virkelig det hektiske og til tider kaotiske samfund i Hanoi overfor det selvforsynende og lidt fattigere samfund. Men hvis man snakker om naturen og det lidt idylliske over at sidde i en båd der sejler ned af floden så er det helt sikkert det der tiltrækker mig mest i forhold til det vi til dagligt bor i, i Hanoi. Men jeg tror nu nok at det er de fleste der ville synes det er en natur for sig. Vi sejlede også igennem tre kalkstensgrotter som er en helt speciel oplevelse at sejle igennem. Der er helt stille og der høres kun lyden af årenes plasken i vandkanten. Da vi er kommet igennem den sidste grotte bliver stilheden brudt, massevis af kvinder i både med drikkelse og madvarer de vil sælge til dig. Vi vil ikke være bekendt at sige nej at købe lidt så vi køber noget udskåret ananas og mango. Damen i båden spørger os om vi ikke os skal købe noget til de to der ror vores båd. Jeg får straks lidt dårlig samvittighed over at vi kun køber noget til os selv og de to ældre mennesker bare sejler os rundt. Så selvfølgelig vil vi gerne købe lidt at drikke til dem. Man skal så bare lige tænke over at når man siger ja til det, så bliver der læsset op i båden. De skulle da både have noget af drikke, kager og frugt, og det er ikke fordi jeg ikke under dem det og ikke vil betale for det, men mere det at der bliver spurgt om vi ikke skal købe dem noget at drikke og der så derefter bare bliver smidt alt muligt over i båden. Det er jo deres måde at overleve på, og går den så går den. Jeg tror at det er de færreste der vil begynde at protestere imod det, vi blev bare sådan lidt, hvad fanden sker der lige herJ Efter at have fået købt lidt provianter vender vi om og skal sejle tilbage igen. På hjemturen finder vi så ud af hvorfor hende den ældre dame egentligt er med for på halvvejen åbner hun en sæk der står bag hende med broderede duge, servietter, billeder osv. Vi købte nogle småting af hende selvom hun ihærdigt prøvede at sælge os mere og fortalte om alle de børn og børnebørn som hun skulle forsørge. Selvfølgelig rør det en når de fortæller om deres liv og jeg ved at de er fattige. Men hver eneste dag møder vi folk der vil sælge os alt muligt at det bliver en hverdagsting for os og må bare indfinde mig med at man ikke kan redde hele verden. Selvom det godt kan være rigtig hårdt at være vidne til.

Efter det tog vi videre op til nogle templer og derefter videre til Hoa Lu, som for mange år siden har været Vietnams hovedstad. På vejen dertil kørte vi af små veje og motorbiken bumper derudaf og prøver at undgå de værste huller i vejen. Pludselig overhales vi af en anden motorbike som har to hele døde grise spændt bagpå med benene strittende op i vejret og med åben mund. Der blev jeg sgu lidt forskrækket da den kører forbi os. Øv, det ville ha været fedt at have et billede af. Vi kom til et af templerne i Hoa Lu.(Vi har efterhånden set en del templer så det er ikke helt så spændende mere) men der var et lille tempel oppe på et kæmpe bjerg vi skulle op til, da vi også havde hørt at der skulle være en fantastisk udsigt. Hold da op, det var hårdt! Der kunne det virkelig mærkes hvor dårlig form jeg er i J Så det var sgu en kæmpe sejr at stå på toppen til den flotteste udsigt jeg længe har set. Vi kravlede ud på nogle klippe-toppe og stod bare der og nød stilheden og den vidunderlige udsigt. Vi mødte nogle Vietnamesiske mænd der også var på tur og som talte ret godt engelsk. De var rigtig flinke og dem skulle vi da selvfølgelig også lige have taget billeder med. Vi har efterhånden vænnet os til at folk meget gerne vil have taget billeder sammen med os, nogle spørger og andre stiller sig bare ved siden af en og tager et billede og går videre. Jeg er da helt sikkert bedst til at de spørger først, det andet virker meget uhøfligt på mig, men den tankegang har de slet ikke. De synes bare det er sjovt og fantastisk at kunne få taget billede sammen med en hvid.

Derefter kørte vi hjem mod Ninh Binh igen ud af små grusveje med bjerge og rismarker omkring en. Der løb høns rundt på vejen og gederne løb rundt oppe i bjergene, det var en helt fantastisk oplevelse. Vi var godt trætte om aftenen og slappede af på hotellet med øl og kortspil J

Dagen efter lejede vi nogle cykler og ville udforske lidt af Ninh Binh by inden vi skulle med toget hjemad igen mod Hanoi ved middagstid. Det regnede helt vildt meget og jeg magtede ikke at cykle rundt regnvejr og ikke kunne se noget som helst fordi jeg ikke kunne have mine briller på J Så de andre cyklede videre og jeg tog hjem på hotellet og læste lidt og blev tør. Da de andre kom hjem en times tid efter lignede de da også en flok druknede mus J Vi fik lidt at spise og tog toget hjem. Det var en rigtig hyggelig weekend hvor det var så skønt at komme ud og opleve noget andet en Hanois storby ræs.

Det var lidt om turen til Ninh Binh :)